💥Kusken i Fokus – Morten Friis 💥

💥Kusken i Fokus – Morten Friis 💥

Morten er træner i Skive og har 25 heste i træning, men der er plads til flere 😊 

Stalden har god løbsform, så du skal kigge op for Morten Friis.

Aalborg mandag 25.07.2022:

1.løb – nr. 4, Verozzo:

– Lavede en umotiveret galop sidst, som der ikke var nogen forklaring på, ligesom der ikke var nogen fejl på ham. Har trænet godt siden, sporet er fint og hvis jeg når spidsen, kører vi der. Med helt fremme.

3.løb – nr. 3, Golden Stone:

– En stabil type, der er hurtig fra start. Ønske scenariet er spids, for så at slippe til Garfield. Lykkes det, kan vi være nummer 2 eller 3 derfra.

4.løb – nr. 5, Futteflagfis:

– Skidt startspor og sprint er ingen fordel, så det ser lidt svært ud. Vi prøver at give ham en god oplevelse og får vi et nogenlunde løb, løber de ikke fra ham. Tager en præmie.

7.løb – nr. 6, J K Patrik:

– Har ikke nogen fordel af 20 meters tillæg, da den bliver noget doven bagved heste, men der er ikke så mange løb og vi skal jo ud. Han holder dog farten, så hvis de kører lidt undervejs, kan vi komme tilbage til slut. Han er lettet lidt til denne start og en outsider.

8.løb – nr. 4, Net Lane:

– Har skuffet os lidt og døjet med lidt små problemer. Kan være lidt vanskelig i volte, det er derfor vi har prøvet auto først. Har dog trænet rigtig fint op til denne start og kommer vi glat afsted fra spor 4, er vi mellem de 3

Opdateret….. Morten starter 3 gange i Aarhus fredag og har 2 heste til start i Aalborg på mandag, som han overlader til Birger Jørgensen, for selv at holde en ultra kort ferie 😊

Aarhus fredag 29.07.2022:

1.løb – nr. 4, Helle Bork:

– Har gået nogle gode løb og holder god form. Møder selvfølgelig gode hopper, men de løber ikke fra den og det er en outsider med forhåbning om kvalifikation til finalen.

6.løb – nr. 5, Hurricane K K:

– Gik sit stærkeste løb senest, hvor den let nedkæmpede dygtige konkurrenter. Det er en hest med god udvikling, der her møder stenhård modstand. Med lidt løbsheld, tror jeg absolut ikke det er umuligt at være mellem de 3 og komme videre til finalen.

10.løb – nr. 6, G M Gucci Cup:

– Gik godt i Skive sidst og begynder at lære gamet. Jeg tror på den har fordel af Aarhus vejen, så det skal prøves. Virker til at blive en god hest på sigt og kan her være en triochance.

Aalborg mandag 01.08.2022:

3.løb – nr. 4, Frodo Victory:

– Sidst blev det helt forkert og endte som et speed opgør, som ikke var til Frodo´s fordel. 1600 meter og Aalborg passer hesten godt. Birger skal ”bare” køre fremad og løser det sig, er det en triochance.

8.løb – nr. 4, Helios:

– Første gang er altid svært, de skal jo lige lære gamet, men vi skal jo ud og prøve. En fin hest, som skal i gang og måske ikke ligefrem en vinder her, men absolut en trio mulighed, hvis det flasker sig lidt. Har i dag, tirsdag, gået et fint arbejde.

 

🟡🟢Henrik Lønborg om sine chancer i Ålborg mandag🟢🟡

🟡🟢Henrik Lønborg om sine chancer i Ålborg mandag🟢🟡

Aalborg 25.07.2022:

1.løb – nr. 5, Arm Bri:

– Blev generet til galop sidst, så glem den start. Har tjent gode penge og kommer i en hårdere klasse nu. Har dog klassen og løber med triochance.

2.løb – nr. 10, Cru Classe:

– Var gået lidt kold i sulky løb og tog nogle starter i monte og sidst med en rigtig fin sejr. Her er det andre betingelser og lidt svært at vurdere den i sulky igen, men det kræver nok et mindre mirakel at nå helt frem herfra. Tilfreds med en præmie.

4.løb – nr. 11, Checkpoint S H:

– Skidt spor og især på sprint. Kommer efter lidt pause og trænger til løbet i kroppen. Tilfreds med en præmie.

5.løb – nr. 3, Gamblers Choice:

– Har det med at tabe bagben undervejs i løbet og normalt uden at den galoperer, det gjorde den så bare i Skive og det kostede en fin andenplads. Den kan godt, men er en outsiderbetonet triochance.

7.løb – nr. 3, Gorm Box:

– Galoperede da det blev lidt trangt sidst og den er lidt sensibel, men ellers travsikker. Vi går efter et fejlfrit løb og en præmie.

💥 Michael Lønborg på farten 💥

💥 Michael Lønborg på farten 💥

Skive fredag 22.07.2022:

1.løb – nr. 1, Brother Michael:

– Har været fin i rutineløbene. En stor hest, som trods præmiesummen virker rutineret. Vi er glade for spor 1, det er en god opgave, hesten vil gøre en god figur og er med på stregen.

4.løb – nr. 4, Random Tile:

– Virker på vej op, synes jeg. Sidst fik den aldrig chancen. Gik da med lukket hovedlag og det lod til at virke, så det får den på igen. Går stabilt, fine tider, mangler at komme først over stregen og kan dukke op i trioen. 

4.løb – nr. 9, Harper:

– En hest som jeg er stolt af. Den træner godt, har en god teknik og et højt talent. Spor 9 er ok, for så kan hun blive prøvet bagfra, inden hun kommer op i klasserne. Uden trafik problemer en stor triochance med vinderchance.

**********

Lunden søndag 24.07.2022:

2.løb – nr. 5, Encru Cloc:

– Er blevet mere fornuftig og jeg føler poletten hele tiden falder længere ned. Derfor tør jeg godt prøve voltestart som ikke før har været favorit start metoden. Fik løb i Aarhus efter pause og var klart godkendt. Her satser vi på det går glat, distancen er en fordel, så mon ikke vi kan være blandt de 3.

4.løb – nr. 1, Leading Tile:

– Er meldt lidt for at få et godt spor, men er jo ikke super venstre rundt. De løber dog ikke fra ham og vi tager en præmie.

6.løb – nr. 6, Initial Fix:

– Det er en kæk lille positiv hest, som jeg har kørt et par gange. Gør det godt hver gang, også her.

**********

Aalborg mandag 25.07.2022:

1.løb – nr. 3, Arkibal Tamsen:

– Gæstetur med en hest med hyggelig form.

4.løb – nr. 2, Danny Tamsen:

– Gik jo rigtig godt sidst og ny rekord som jeg husker. Kom efter pause, så jeg forventer den er i endnu bedre stand her, er god på distancen og blander sig i trio rækken.

5.løb – nr. 10, Graud Larose:

– Lukket spor fra 20 meter, det er jo aldrig let. Der er mange at runde, men vi prøver og så må vi se hvor langt det rækker.

**********

Jägersro tirsdag 26.07.2022:

1.løb – nr. 6, Ivory DK:

– Jeg kender ikke modstanden, da de kun har gået prøve og rutine løb. Jeg er tilfreds med min hest og kommer kun fordi jeg tror på den, det er jo en lang tur. Jeg glæder mig til turen og vi kan tage en ok præmie.

Kusken I Fokus – Birger Jørgensen 💥

Kusken I Fokus – Birger Jørgensen 💥

Birger kører mange løb rundt i landet, og han bliver denne uges kusk i fokus. Her kommer hans tanker frem mod Ålborg i eftermiddag.

1.løb nr. 5, Frosty Ice: 

Fungerede fint sidst i lidt billigt selskab, men det er vel heller ikke supermænd her. Skal nok klare distancen og får jeg den store hest afsted fra startspor 5, har vi en lille vinderchance.

3.løb nr. 7, Felix Light: 

Går jævnt og stabilt og har været klart bedre de seneste 2 gange. Er ok inde i løbet og skal nok klare sporet. En fornuftig chance med lille vinder mulighed.

4.løb nr  9, Geronimo Flamingo:

Har tjent mange penge, men er stadig jævn og stabil. 2 række ingen fordel, da den er hurtig fra start og bedst når den sidder fremme i feltet. Mod gode heste, en plads mulighed.

Aarhus søndag:

3.løb nr. 8, Holly Torp:

Er bedst på JVB og skal have et løb inden for vesten inden 3 års prøverne. Er vel ikke super godt inde i løbet, men har god fart i Aarhus og vil gå et godt løb. Kan være mellem de 3.

5.løb nr. 5, Hr. Faust JR:

Har jeg kørt før. Det er en sød hest, der ikke rigtigt løb fremad. Skal være bedre her, for at være interessant, vi må prøve at se.

7.løb nr. 9, Ganna Bi:

Kender jeg ikke, gæstetur.

8.løb nr. 3, Borups Viking:

Har holdt form længe og går konstant gode løb. Er bedst i Aarhus og voltestart burde ikke være et problem. Møder gode heste og vi må nok gå den tunge vej, men den er stærk og reel, så en vinderchance.