Bajer og biksemad

Bajer og biksemad

Der venter en spændende travdag på lørdag, hvor Jackpot Club spiller med til løbene i Norge, Sverige og Lunden. Vi inviterer derfor til “bajer og biksemad” kl. 13-22 på kontoret i Køge. Prisen er 99 kroner. Med rig mulighed for at købe andele i vores indtil videre seks aktier til dagen.
Program
13.00: Kontoret åbner.
15.00: V75, Bjerke (dobbelt jackpot)
16.20: V75 Bergsåker
17.00: Biksemad
19.40: V65 Lunden (jackpot)
Spil med Travkongen

Spil med Travkongen

Travkongen alias Nicklas Lindblad debuterer i dag som tipsekspert i Jackpot Club til Lunch-løbene og V4 i Skive. En andel koster 110 kroner.

V75 med Jens S: Over 14 heste per løb

V75 med Jens S: Over 14 heste per løb

“Puha, det er store felter. Jeg tror ikke, der har været en sådan løbsudskrivning i de 15 år, jeg har spillet V75,” siger Jackpot Clubs V75-ekspert Jens Schluter Andersen efter et indledende kig på lørdagens V75-omgang.
Der er seks voltestartsløb og i gennemsnit 14,28 heste til start per løb!
“Jeg har endda svært ved at finde en helt chanceløs hest, så det ender helt sikkert som et chancebetonet system med risiko for kun at ramme 3 rigtige. Det bliver vind eller forsvind,” siger Jens Schluter Andersen.
Han har især fidus til 7 Livi Memory i 5. Afdeling, der er afkrydset på kun 2 procent for nuværende.
“Jeg tænker faktisk, at den skal stå alene som A-hest i 5. afdeling på systemet. Jeg tillægger den minimum 10 procent vinderchance. Og jeg vil gøre mit bedste for, at der skal redigeres i listen over de største Jackpot Club-gevinster, siger fynboen fra Otterup, der har været travinteresseret siden barndommen, hvor faderen Jørgen Bent Andersen var amatørkusk på Fyn.
En andel i Jens Schluter Andersen system koster 110 kroner. Hvor stor en andel det bliver af det samlede system afhænger af, hvor mange Jens S-aktier, der bliver solgt.

Super Brian gik i plus

Super Brian gik i plus

Med et plus på 23 procent var der overskud på begge Super Brian Jackpot-aktier i V86 onsdag. En god start – så må det “hårdtslående” komme senere. De næste spil er lørdag til V65 i Aalborg med Mads Hviid, og så står den fynske V75-ekspert Jens Schluter Andersen for en aktie til løbene på Solvalla.

Flere ekspert-aktier

Flere ekspert-aktier

Til Lunch-løbene i Aalborg i dag kan du nu være med på Mads Hviid-aktien, hvor et system sættes sammen ud fra Aalborg-profilens tips.

På søndag i Lunden bliver det så Kenneth Nielsen og Carsten Bundgaards tur.

Birger Jørgensen gav ekspert-aktierne en flyvende start i fredags. Alle andele koster 110 kroner og 25 procent af overskuddet går til løbspræmier i dansk travsport.